§ Lovbasen.dk
Forside Om Blog Log ind Vilkår Søg gratis
Juridisk

Vilkår og betingelser

Brugsvilkår, privatlivspolitik og cookiepolitik for Lovbasen.dk

Brugsvilkår

Udbyder

Stougaard Plan ApS
CVR 45908941
Rabalderstræde 7, 4000 Roskilde
kontakt@lovbasen.dk

Tjenesten

Lovbasen.dk er et fagligt opslagsværktøj med to dele. Afgørelser fra Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet, som de offentliggøres af Nævnenes Hus. Lovtekst for de love, afgørelserne bygger på, som den offentliggøres af Civilstyrelsen på retsinformation.dk. Lovbasen samler de to og gør dem søgbare sammen.

Pris

Lovbasen er gratis. Der er ingen betaling, ingen binding og ingen automatisk fornyelse. Vi beder ikke om kortoplysninger.

Tilbyder vi på et tidspunkt betalte funktioner, vil de være nye tilvalg, som du selv skal sige ja til. Ændrer vi omfanget af det, der er gratis, giver vi besked i rimelig tid til dem, der har en konto — se afsnittet "Ændringer og ophør".

Din konto

For at se afgørelser skal du oprette en konto med din arbejdsmail. Navn og titel/rolle er valgfrit at oplyse. Kontoen er en PlanAssist-konto hos Stougaard Plan ApS og er din adgang til Stougaard Plans digitale værktøjer til plan- og miljøfagligt arbejde — i dag Lovbasen, senere øvrige værktøjer under PlanAssist, efterhånden som de bliver tilgængelige. Du skal kun oprette dig én gang.

Vi bruger kontooplysningerne til at give dig adgang, til at administrere din brug og til at sende dig beskeder, der vedrører adgangen og driften — for eksempel login-link, driftsbeskeder og væsentlige ændringer. Kræver et nyt værktøj flere oplysninger fra dig, eller har vi brug for et selvstændigt samtykke til et formål ud over det, du har sagt ja til her, spørger vi først.

Kontoen er personlig. Del ikke dit login-link med andre. Du kan til enhver tid få kontoen slettet ved at skrive til slet@lovbasen.dk.

Adgang uden konto

Lovteksten kan bruges uden konto. Du kan slå love, kapitler og paragraffer op og se, hvor mange afgørelser der knytter sig til den enkelte paragraf, uden at oprette dig. Selve afgørelserne og søgningen i dem kræver en konto.

Bruger du kun den åbne del, opretter vi ingen profil på dig. Der føres almindelig serverlog, og din IP-adresse indgår i pseudonymiseret form i den tekniske begrænsning af antal forespørgsler — se privatlivspolitikken.

Den åbne del stilles til rådighed, som den er. Vi giver ingen garanti for, at den er tilgængelig, fuldstændig eller ajour, og vi kan ændre, begrænse eller lukke den. Det er ikke et tilsagn om drift, og der kan ikke bygges systemer eller arbejdsgange på den i tillid til, at den bliver ved med at være der.

Din brug af Lovbasen

Lovtekst og afgørelser er frit tilgængelige hos deres kilder, og det er ikke indholdet, vi sætter grænser for. Grænserne gælder brugen af vores tjeneste.

Kilder

Emner og udfald henter vi ikke — det er Stougaard Plans egen maskinelle læsning af afgørelsesteksten, som er en indgang til at finde sager og ikke en gengivelse af nævnets afgørelse.

Nævnenes Hus og Civilstyrelsen er alene kilder. De har ingen tilknytning til Lovbasen, deltager ikke i driften og indestår ikke for det, der vises her. Lovbasen drives af Stougaard Plan ApS og modtager ingen offentlig støtte.

Forbehold

Lovbasen er et søgeværktøj og erstatter ikke juridisk rådgivning. Vi arbejder for, at indholdet er korrekt og opdateret, men kan ikke garantere det. Den gældende udgave af en afgørelse findes på naevneneshus.dk, og den gældende udgave af en lovtekst findes på retsinformation.dk. Kontrollér altid mod kilden, når det har betydning for en konkret sag.

Ansvar

Lovbasen stilles til rådighed, som den er, og uden garanti for tilgængelighed, fuldstændighed eller aktualitet. Stougaard Plan ApS er ikke ansvarlig for tab som følge af fejl, mangler, nedetid eller beslutninger truffet på grundlag af indholdet. Begrænsningen gælder ikke, hvor ansvaret ikke kan fraskrives efter dansk ret.

Lovvalg og værneting

Disse vilkår er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved Retten i Roskilde.

Ændringer og ophør

Vi kan ændre disse vilkår med rimeligt varsel på email eller ved opslag på lovbasen.dk. Vi kan også ændre, begrænse eller indstille tjenesten. Indskrænkes den gratis adgang væsentligt, eller lukker vi tjenesten, giver vi besked i rimelig tid til dem, der har en konto.

Du kan til enhver tid holde op med at bruge Lovbasen og få din konto slettet ved at skrive til slet@lovbasen.dk.

Privatlivspolitik

Dataansvarlig og databehandler-roller

Stougaard Plan ApS har to adskilte GDPR-roller i forhold til forskellige databehandlinger på Lovbasen:

Behandling Rolle Formål
Brugerkonto, login-token, anonym statistik samt — kun ved samtykke — udsendelse af Planbrevet Dataansvarlig Levering og drift af den gratis tjeneste samt udsendelse af nyhedsbrevet Planbrevet (se afsnittet "Planbrevet")
Fritekst-søgeforespørgsler og AI-oversættelser når de udføres af kommunale brugere på kommunens vegne (fx "klage over dispensation, sag X") Databehandler Kommunen (eller anden myndighed) er dataansvarlig; vi behandler søgeteksten udelukkende efter instruks
Indeksering af pseudonymiserede afgørelser fra Nævnenes Hus Dataansvarlig Formidling af retsinformation (legitim interesse)
Stougaard Plan ApS
CVR 45908941
Rabalderstræde 7, 4000 Roskilde
Generel kontakt: kontakt@lovbasen.dk
Sletteanmodninger og rettighedsudøvelse: slet@lovbasen.dk

Databehandleraftale der dækker fritekst-søgninger udleveres til kommuner og offentlige myndigheder — se afsnittet "Databehandleraftale" nedenfor.

Hvilke personoplysninger behandler vi?

1. Personoplysninger i de afgørelser, vi formidler

Lovbasen indekserer ca. 38.000 afgørelser fra Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet. Afgørelserne er offentliggjort af Nævnenes Hus på et åbent API i pseudonymiseret form (klagere omtales som [A], [B] osv.). Afgørelserne kan indeholde:

Kilde: Nævnenes Hus' offentlige API. Pseudonymisering: Foretages af Nævnenes Hus før publicering — vi udfører kvartalsvis stikprøvekontrol. Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra f (legitim interesse — formidling af retsinformation til professionelle brugere).

Kort om vores interesseafvejning (LIA)

Formål: Tilgængeliggøre klagenævnsafgørelser struktureret og søgbart for fagprofessionelle (kommunale sagsbehandlere, rådgivere, advokater) — en informationsformidling med klar faglig værdi.

Nødvendighed: Nævnenes Hus' egne søgeflader understøtter ikke hierarkisk lov→paragraf-søgning eller AI-fortolkning. Vores berigelse (emne-klassificering, paragraf-parsing, similar-funktion) forudsætter indeksering af tekstkorpus.

Afvejning mod de registreredes rettigheder: Kilden er allerede pseudonymiseret og offentliggjort på naevneneshus.dk. Vi re-publicerer ikke identificerbare persondata. Målgruppen er professionel. Modtager vi en anmodning om sletning, vurderer vi den konkret. Vi ser på, om afgørelsen faktisk identificerer den pågældende trods pseudonymiseringen, og vi afvejer hensynet til den enkelte mod hensynet til offentlig adgang til retskilder, jf. GDPR art. 17, stk. 3. Fjerner vi en afgørelse, bemærk da at den fortsat vil findes hos Nævnenes Hus, som er den primære udgiver. Interessekonflikten er afvejet og dokumenteret skriftligt — udleveres på skriftlig anmodning til kontakt@lovbasen.dk.

2. Brugerens egne oplysninger

Retsgrundlag: Email-adressen behandles efter GDPR art. 6, stk. 1, litra b (nødvendig for at give dig den adgang, du har bedt om). Navn, titel, søgeforespørgsler og sessionslog behandles efter litra f (legitim interesse — kontoadministration, drift, sikkerhed og forbedring af tjenesten). Oplysningerne har lav følsomhed og indsamles i en professionel sammenhæng. Du kan gøre indsigelse mod behandlingen efter art. 21 ved at skrive til slet@lovbasen.dk.

3. IP-adresser og tekniske metadata

Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra f (legitim interesse — forebyggelse af misbrug og sikker drift).

4. Planbrevet (frivilligt tilvalg, gratis)

Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra a (samtykke) og markedsføringslovens § 10. Du bekræfter tilmeldingen via et link i en bekræftelsesmail, så vi kan dokumentere, at det er dig, der har tilmeldt dig. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage via afmeld-linket i hver udgave eller ved at skrive til kontakt@lovbasen.dk. Se afsnittet "Planbrevet" for den fulde beskrivelse.

Modtagere og databehandlere

Vi sælger ikke data og deler ikke data med tredjeparter ud over ovenstående databehandlere.

Opbevaringsperiode

Planbrevet (hvis du har sagt ja tak)

Formål: Har du sat flueben ved Planbrevet, bruger vi din email til at sende dig Stougaard Plans månedlige nyhedsbrev om plan og miljø. Det udkommer den første torsdag i måneden.

Dataansvarlig for denne behandling: Stougaard Plan ApS, CVR 45908941. Afsender og dataansvarlig er Stougaard Plan ApS — ikke "Lovbasen".

Hvilke oplysninger: Din email-adresse. Har du oplyst navn, bruger vi det til at tiltale dig. Vi bruger ingen sporingspixels og måler ikke, om du åbner eller klikker i den enkelte udgave.

Behandlingsgrundlag: Dit samtykke, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra a, og markedsføringslovens § 10. Du bekræfter tilmeldingen via et link i en bekræftelsesmail, så vi kan dokumentere, at det er dig, der har tilmeldt dig. Samtykket er frivilligt, og din adgang til Lovbasen og de øvrige PlanAssist-værktøjer afhænger ikke af, om du giver det.

Hvad vi ikke bruger listen til: Vi sender ikke selvstændige salgsmails til Planbrevets abonnenter. Samtykket dækker Planbrevet. Vil vi på et tidspunkt sende andet, beder vi først om lov.

Opbevaring: Vi behandler oplysningerne til dette formål, så længe dit samtykke består. Afmelder du dig, sletter vi oplysningerne efter 90 dage. Vi beholder derefter i 2 år en pseudonymiseret log over, at et gyldigt samtykke blev givet og trukket tilbage.

Tilbagetrækning: Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage — det påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket inden da. Hver udgave indeholder et afmeldlink, der virker med ét klik og uden login. Din konto berøres ikke af, at du afmelder dig. Du kan også skrive til kontakt@lovbasen.dk eller slet@lovbasen.dk.

Har du tidligere sagt ja til en bredere formulering, hvor Stougaard Plan også måtte sende dig markedsføring om rådgivningsydelser, gælder dit samtykke fortsat efter sin oprindelige ordlyd. Vi har valgt at sende mindre, ikke mere. Du skal ikke gøre noget.

Dine rettigheder

Du har efter GDPR ret til:

Sådan udøver du dine rettigheder: Skriv til slet@lovbasen.dk. Vi svarer inden for 30 dage jf. GDPR art. 12, stk. 3.

Klage: Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby — telefon 33 19 32 00.

Sletning af personoplysninger fra afgørelser

Hvis du er omtalt i en afgørelse, vi formidler, og du mener, at oplysningerne ikke burde være offentligt tilgængelige hos os, kan du anmode om sletning ved at skrive til slet@lovbasen.dk. Vi vurderer hver anmodning konkret. Sletning sker, hvis pseudonymiseringen er utilstrækkelig, hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige til formålet, eller hvis vores legitime interesse i offentlig retsinformation ikke vejer tungere end indgrebet.

Bemærk, at afgørelsen fortsat kan findes hos den primære udgiver, Nævnenes Hus. Henvendelse om sletning hos kilden skal rettes direkte til Nævnenes Hus.

Cookies

Vi bruger ingen cookies ud over session-håndtering via localStorage. Se cookiepolitikken nedenfor.

Cookiepolitik

Vi bruger ingen marketing-cookies og ingen tredjepartscookies. Plausible Analytics er cookiefri og indsamler ingen persondata.

Databehandleraftale

Kommuner og offentlige myndigheder kan downloade vores databehandleraftale baseret på Datatilsynets standardkontraktbestemmelser og GDPR artikel 28, stk. 3.

Aftalens anvendelsesområde: Databehandleraftalen dækker kun de behandlinger, hvor kommunen er dataansvarlig — primært fritekst-søgeforespørgsler indtastet af kommunale brugere, samt eventuelle persondata i AI-fortolkning af disse forespørgsler. Aftalen dækker ikke Stougaard Plans egen behandling af bruger-konti, login-tokens, statistik eller rådgivningskontakt — her er Stougaard Plan dataansvarlig (se rollefordeling ovenfor).

Download databehandleraftale (PDF) →

Underdatabehandlere (for de behandlinger, vi er databehandler for): Simply.com (hosting, DK), Anthropic (AI-fortolkning af fritekst, US via SCC), Voyage AI (embeddings til semantisk paragrafsøgning, US via SCC). Plausible Analytics (EU, cookiefri statistik) er underdatabehandler for vores egen dataansvarlige behandling og er ikke del af denne DPA. Kontakt kontakt@lovbasen.dk ved spørgsmål.

Ansvarsfraskrivelse

Prøv Lovbasen

Opret en gratis konto og søg i 38.000+ afgørelser fra alle tre klagenævn.

Kom i gang — gratis